Bogmærk og del
Nyhedsbrev nr 1 - 2008

ÅBENT HUS i Erhvervsrådet på fredag

Vi er nu kommet helt på plads i vores nye lokaler, derfor indbyder vi til Åbent Hus på fredag den 18. januar kl. 14.00-17.00, på adressen Vestre Havneplads 1B, 4400 Kalundborg.

Samtidig holder vi fernisering på en udstilling af den tyskfødte billedkunstner Stefanie Woschek.

Mød frem og se erhvervsrådets nye domicil, se udstillingen af Stefani Woschek og netværk med øvrige fremmødte.

 

HUSK Erhvervskonferencen den 31. januar 2008 kl. 14.00

Kalundborg kommune inviterer, i samarbejde med Kalundborgegnens Erhvervsråd, til konference om den kommunale erhvervs- og udviklingspolitik. På konferencen bliver resultaterne og erfaringerne med arbejdet i 2007 fremlagt og evalueret og samtidigt skal dagen munde ud i at deltagerne har udarbejdet et idékatalog for mulige indsatsområder i 2008. Se invitation og program på erhvervsrådets hjemmeside www.59550055.dk

 

Nyt kursustilbud til unge virksomheder

Kalundborgegnens Erhvervsråd har lyttet til vandrørene - virksomheder med 1- 3 år i drift har brug for ny inspiration, viden og redskaber til at få et bedre afsæt for vækst og udvikling af virksomheden. Internat-kurset er fra fredag den 7. marts kl. 15.45 til lørdag den 8. marts 2008 kl. 16.00. Hjerte og hjerne på tandem  kalder vi kurset og det vil du høre mere om i næste nyhedsbrev.

 

Salgs-workshop den 7. marts 2008

Fra kl. 8.30 til kl. 12.00 byder DANA til en gratis salgsworkshop i Svanevejens fest/selskabslokaler i Kalundborg. På workshoppen får du mulighed for bl.a. at stifte bekendtskab med salgsprocessen step by step, værdibaseret salg og personlig gennemslagkraft mm. På www.dana-akasse.dk kan du dels se detaljeret program for workshoppen, dels tilmelde dig.

 

Bygningsreglementet BRO8 træder i kraft 1. februar 2008

Erhvervs - og Byggestyrelsens nye bygningsreglement BRO8, og den tilhørende anvisning nr. 216 fra Statens Byggeforskningsinstitut, er nu offentliggjort i en elektronisk net-udgave. Læs mere i

Cirkulært nr. 358/13.12.2007  fra Dansk Byggeri.

 

Har I lokaler til virksomhed der ønsker at flytte til byen?

Lokaler til leje søges til nytilflyttende virksomhed. Lokale-krav er ca. 2000 m2 uopvarmet hal med porte. Frihøjde fra 5 til 8 meter samt mandskabsrum til 2-3 mand i 2 holdskift. Der er ingen form for udledning fra virksomheden. Henvendelse til erhvervschef Poul Jensen 25 13 32 02.

 

Ergoterapeut søger lokale

Ca. 60 m2 lokale til behandling af børn med motoriske vanskeligheder, samt kontor på ca 16-20 m2 med adgang til køkken og toilet. Gerne lokaliseret i nærheden af Jyderup eller Kalundborg. Der skal være mulighed for parkering. (Ikke aktuelt mere, maj 2008)

 

Hvad gør dit lokalområde specielt? - vær med til at finde svaret.

Har du en virksomhed i et landdistrikt, er du meget velkommen til at bidrage med dine meninger. Kalundborg Kommune holder 5 arrangementer i ugerne 4 og 6, hvor kommunen håber, at mange vil komme og fortælle om de styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i landdistrikterne. Resultaterne fra arrangementerne vil blive samlet i en analyse, der skal danne baggrund for det videre arbejde med landdistrikternes udvikling. Se mere på www.kalundborg.dk

 

Integrationspolitik

Kalundborg Kommune har nedsat et integrationsudvalg. I dette udvalg er Kalundborgegnens Erhvervsråd repræsenteret ved Richard Poulsen fa Ripo. Richard Poulsen efterlyser, til det videre arbejde i udvalget en oversigt over virksomheder, der har formuleret en egentlig integrations-politik. Har din virksomhed en integrationspolitik, bedes du give Poul Jensen i erhvervsrådet meddelelse om dette enten på pj@59550055.dk eller på 25133202.

 

Gratis vejledning af iværksættere og sparring for virksomheder

Kalundborgegnens Erhvervsråd yder gratis vejledning til iværksættere og virksomheder.

I indeværende år har vi fået mulighed for at tilbyde særligt tilrettelagte forløb for vækst iværksættere og vækstvirksomheder. Disse forløb etableres i samarbejde med Væksthus Sjælland. Der er en række kriterier for hvornår "man" er vækstiværksætter/ virksomhed, men er din forretningside fremsynet, så tag imod den første afklarende vejledningssamtale med os, så vurderer vi sammen det videre forløb.

Du kan bestille tid til en vejledningssamtale på erhvervskontoret på tlf 59 55 00 55.