Bogmærk og del
Nyhedsbrev nr 2 - 2008

En stor tak

Vi vil meget gerne sige mange tak for, at så mange af jer medlemmer af Erhvervsrådet kiggede forbi til vores Åbent Hus og fernisering af Stefanie Woscheks billeder fredag den 18. januar 2008. Tak for alle gaver, blomster og lykønskninger. Vi har krydret nyhedsbrevet med lidt stemningsbilleder fra dagen.

 

Ole_holder_tale

Bestyrelsesformand Ole Lauritzen holder tale.

(Foto: DetErFotografen v/Jesper Kirkegaard) 

Regnskabsforståelse og praktisk bogføring

Et kursustilbud til regnskabsassistenter, iværksættere og andre der gerne vil lære eller genopfriske bogføringens kunst. Kurset er fordelt på to undervisningsaftener.

Den teoretiske del, hvor kursisterne bl.a. hører om lovgivning, regnskab, bogføring, økonomistyring m.v.

Den praktiske del, hvor der oprettes et fiktivt firma, og hvor kursisterne selv opretter kontoplan, debitorer, kreditorer, bogfører bilag, afregner moms m.v.

 

Udbudsavisen.dk - et fælles initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL

Udbudsavisen.dk's mål er at skabe mere gennemsigtighed om offentlige udbud i Danmark.

Den 1. juli 2007 trådte et lovforslag om annonceringspligt i kraft. Loven betyder, at alle indkøb af varer og tjenesteydelser på over 500.000 kr. skal offentliggøres.

Læs mere på www.udbudsavisen.dk

 

Hjerte og hjerne på tandem

I forrige nyhedsbrev lovede vi mere information om internatkurset den 7. og 8. marts 2008 for virksomhedsledere i unge virksomheder. Vi kalder kurset Hjerte og hjerne på tandem, fordi det i den daglige drift er både hjerte og hjerne der tæller i sidste ende. Kunsten ved at drive virksomhed er jo, at få spændingsfeltet mellem de faktuelle og kolde fakta som bundlinier, salgskurver, kontrakter m.m. og de mere bløde værdier i image, kundeservice, personalepleje m.m. til at finde sammen i en naturlig og samtidig velovervejet og bevidst balance. Samtidig er livet som virksomhedsleder for de fleste en livsstil - og/eller en livsdrøm. Dermed har den enkelte leder mange følelser med i det ellers meget rationelle og stringente arbejde, det er at lede og drive virksomhed. Kurset vil give inspiration og konkrete værkstøjer til både hjerte og hjerne. På www.59550055.dk kan du se invitation og program.

Stefanie_4

 

samtale_3

 

Stefanie Woschek ved et af sine flotte

billeder.

Der er gang i debatten.