Bogmærk og del
Nyhedsbrev nr. 13 - 2012

21. maj 2012

Kalundborgegnens Erhvervsråd

Nyhedsbrevet udsendes igen - da der var flere link der ikke virkede. Erhvervsrådet beklager !

 

Se det nye nummer af Det Ny' Magasin her

og læs de mange gode historier.

 

Er du til netværk?

Så har du som medlem af Kalundborgegnens Erhvervsråd mulighed for at deltage i bl.a. Netværket erhvervsudvikling, hvor næste møde er den 29. maj 2012 kl. 8 - 10. Kontakt Erhvervsrådet hvis du vil deltage eller vil vide mere.

 

TEMAMØDE "Dit affald = min Råvare"

Torsdag den 7. juni 2012 kl. 15.30 - 18.00

Det regionale Symbiose Center, Hareskovvej 14-16, 4400 Kalundborg

Ressourcebesparelser handler om at skabe synergi mellem teknik og økonomi. Og hvorfor betale for at bortskaffe affald eller reststrømme, når det kan sælges som råvare eller hjælpestof til en anden virksomhed i lokalområdet?

Kom og få konkrete bud på ressourceoptimering, eksempler på symbiose-typer og anvendelsesmuligheder, og samtidig få en individuel dialog om mulighederne for netop din virksomheds udfordringer med affalds- og restfraktioner.

Arrangementet arrangeres i samarbejde mellem Det Regionale Symbiose Center og Kalundborgegnens Erhvervsråd og afholdes torsdag den 7. juni 2012 kl. 15.30-18.00 i Det Regionale Symbiose Center, Hareskovvej 14-16, 4400 Kalundborg.

Tilmelding på telefon 59 55 00 55 eller via mail info@59550055.dk senest den 4. juni 2012.

 

Forår i SMV'erne
Optimismen vokser i Danmarks små og mellemstore virksomheder. Stadig flere tror på tykke ordrebøger og vil ansætte nye medarbejdere, viser Håndværksrådets konjunkturundersøgelse for første kvartal af 2012. Læs mere

 

Betingelser for ansøgning om tilskud til videnpilot ændres

Fra og med den 1. juni 2012 vil det ikke længere være muligt at søge om tilskud fra Videnpilot-ordningen uden først at have fundet en videnpilot. Læs mere


Vejviser til innovationstilbud
Det offentlige stiller en række forskellige tilbud og puljer til rådighed for virksomheder, der ønsker at styrke deres innovation og forny sig. Læs mere

Ny redegørelse giver overblik over udviklingen i landdistrikter
Samfundsudviklingen går i retning af, at færre danskere bor på landet, mens flere bor i og omkring de større byer. Men der er yderkommuner i Danmark, hvor det rent faktisk lykkes at imødegå udviklingen.
Læs mere

Få overblik over dansk energiforskning

På energiforskning.dk kan du få et let tilgængeligt overblik over de mange energiprojekter, der gennemføres af danske universiteter og virksomheder. Projekterne skal både hjælpe Danmark med at omstille til et grønt og bæredygtigt energisystem og samtidig skabe grundlag for grøn vækst og beskæftigelse. Læs mere

 

Fra medlem til medlem

Det er 2do OFFICE der åbner butik -

2do office vil forhandle Fumac, RBM møber + et par andre.

Alt i kontor forsyning med lager på hylderne til både afhentning og forsendelse/levering.

2do EDB ApS som er uforandret som en professionel IT udbyder fortsætter i samme linje

Professionelt IT til professionelle virksomheder.

Samtidig har vi med udbygningen det største IT værksted med certificeret medarbejdere uden for Storkøbenhavn! Invitation til reception her

 

Udnyt din hjemmeside til salg og service

Direktør Søren Lindhardt fra virksomheden GoMINIsite, holder et spændende foredrag i Kalundborg den 14. juni 2012 kl. 14.00-16.00, for det lokale forretnings- og erhvervsliv.
Foredraget lægger op til, at de lokale forretninger og virksomheder kan opnå en effekt af deres hjemmesider, der svarer til ikke mindre end tre nye medarbejdere. Én medarbejder, der sælger, én medarbejder der servicerer og én medarbejder der fastholder eksisterende kunder, - og det er i alle døgnets 24 timer. Som Søren Lindhardt siger: "En dårlig hjemmeside er mindre værd end avisen fra i går. Den kan du i det mindste pakke fisk ind i." Mere info og tilmelding på
Illemann.dk  

 

"Afdelingsdirektør Hans Mark, 62 år har meddelt Jyske Bank, at han ønsker at stoppe som afdelingsdirektør for Kalundborg afdeling efter 28 år på "posten". Hans Mark har bedt om og fået en deltidsordning som vurderingsansvarlig for Totalkredit, men ansat af Jyske Bank. Som ny afdelingsdirektør i Jyske Bank, Kalundborg er udnævnt leder for erhverv i afdelingen Michael Møller, 45 år, har været ansat i afdelingen i 16 år, og har alle årene været leder af erhverv. "Skiftet" markeres med en "Farvel og goddag" reception, fredag den 15.6. kl. 13.00 - 16.00. Venlig hilsen Hans Mark afdelingsdirektør Kalundborg

DELE KONTOR - EGET KONTOR

Har fundet de perfekte kontorlokaler i Kalundborg - charmerende, gode parkeringsforhold, lyse, tæt på tog, færge og bymidte og højt til loftet - men lidt stort bare til ene mig...
Mangler du et lokale - enten dele-kontor eller eget kontor - så giv mig et praj på 31 14 33 77 eller
info@sekretariatet.org. Mange hilsner Linda Kristiansen www.visue.dk www.sekretariatet.org

 

Alt for Damernes Q løb d. 10. juni: Til Erhvervsrådets virksomheder og deres kvindelige ansatte:

Vi startede med at løbe for sundheden - og sygehuset. Nu løber vi / går vi for sundheden - og kvindernes sundhed i Kalundborg" Tilmelding her Tilmeldingsdatoen: Det kan sagtens nås endnu - selvom der står en dato medio maj. Kontakt helle C for yderligere information www.hellec.dk

 

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan dette gøres her