Kalundborgegnens Erhvervsråd

Kalundborgegnens Erhvervsråd

Nyhedsbrev nr. 9 - 2010

06-05-2010 

Kalundborgegnens Erhvervsråd 

 

Kalundborgegnens Erhvervsråds kontor er lukket for henvendelser fredag den 14. maj 2010.

 

Kendt annoncehaj er tilbage.

Den velkendte annoncehaj DANSK INTERNET REGISTER er tilbage og jager nu igen små og mellemstore virksomheder. Det er det tyske firma Deutscher Adressdienst der står bag dansk internet register. Firmaet sender en formular ud som bedes bekræftet. Nederst på formularen står så skrevet, at der er tale om en ordre på 958,00 euro om året i tre år. Altså i alt godt 20.000 kr. Prisen virker for os ganske urimelig, da databasen virker meget mangelfuld ligesom fremgangsmåden for os er uetisk.

 

Kalundborgegnens Erhvervsråds bestyrelse konstituering.

Bestyrelsen i Kalundborgegnens Erhvervsråd har på bestyrelsesmøde den 5. maj 2010 konstitueret sig efter generalforsamlingen på følgende vis:

Formand: Genvalg af Ole Lauritzen

Næstformand: Nyvalg af Hans Mark 

Forretningsudvalg: Formand, næstformand, samt Martin Damm

Bestyrelsesmedlem i produktionsskolens bestyrelse: Kjeld Christensen

Observatør i Turistrådets bestyrelse: Genvalg af Ole Lauritzen

Medlem af Kalundborg kommunes integrationsudvalg: Jens Møller Nielsen

Se hele bestyrelsen her

 

Mød Jacob Jensen og få dine forslag med i drøftelserne om finansloven 2011.

Finanskrisen - det lysner, men skal der mere til?

Afbureaukratisering - kom med en regel, som folketinget skal se om kan fjernes / ændres.

Finansloven 2011 - hvilke initiativer kunne gavne erhvervsudviklingen?

Hvad skal Kalundborg området leve af i fremtiden - og kræver det lovgivning?

Kom med forslag ud fra ovenstående eller andre forslag der kan hjælpe i vor nuværende situation.

Møde med Jacob Jensen mandag den 31. maj 2010 kl. 16.00 i Erhvervsrådets lokaler, Vestre Havneplads 1 B, 4400 Kalundborg. Tilmelding er nødvendig senest den 26. maj 2010 på

tlf.: 59550055 eller mail info@59550055.dk

 

Uddannelsesreference netværk.

Et nyt netværk så dagens lys tirsdag den 27.-4.10. 12 deltagere var tilmeldt mødet, alle repræsentanter for "uddannelsesforbrugende" virksomheder. Deltagerne fandt at netværksdannelsen har perspektiv og vil fremover samles med det formål at sætte fokus på udfordringerne om uddannelse og efteruddannelse.

Erhvervskonsulent Kim Nielsen (59550051) er kontakt til netværket.

 

Virksomhedskontaktnetværket.

Husk næste møde er torsdag den 20. maj 2010 kl. 10.00 - 12.00, i Erhvervsrådets mødelokale, Vestre Havneplads 1 B, 4400 Kalundborg. Det er her du kan møde nye forretningsforbindelser. Du er velkommen til at tage gæster med, måske nogle af dine samarbejdsparter har brug for yderligere kontakter.

Deltagelse i netværket er gratis. Husk tilmelding på 59550055 eller info@59550055.dk

 

 

Femern Belt Kick-off-møde.

Onsdag den 28. april 2010 blev der afholdt Feed back møde i Erhvervsrådets lokaler.

23 var tilmeldt mødet, der havde til formål at orientere om mulighederne i Femern Belt Development projektet, og samtidig give erhvervslivet mulighed for at komme med input til projektet.

Det overordnede formål er at bringe de lokale virksomheder nærmere eventuelle opgaver i forbindelse med etableringen af Femern Belt forbindelsen. Der indbydes til informationsmøde og projektopstart i september 2010.

Feed Back Femern Belt

 

Fehmern Bælt nyhedsmail

Dansk/tysk nyhedsmail: Fehmern Bælt Aktuelt -  Se mere her

 

Kattegatkomiteén.

Første nyhedsbrev fra Kattegatkomiteén er på gaden.  Læs også om politisk pres fra Kalundborg i nyhedsbrevet her

 

20 års fødselsdag i Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Medlemmer tegner medlemmer. Som tidligere udmeldt har Erhvervsrådet 20 års fødselsdag den 7. juni 2010. Vi markerer dagen med åbent hus fra kl. 14-17.00 i vores lokaler, Vestre Havneplads 1b, 4400 Kalundborg.

Hvis en 20-årig må ønske - så ønsker vi os brændende: Flere medlemmer.

Og dem kan du være med til at finde til os. Vi er af den overbevisning, at du i dit netværk har kendskab til virksomheder, som kunne blive medlemmer af Erhvervsrådet til gavn for dem, og til gavn for os alle. Jo flere vi er, jo stærkere er vi. Information om medlemstegning kan du få på tlf. 59 55 00 55.

 

Sponsor.
Erhvervsrådet har med Fotodigital v/ Viggo K. Pedersen indgået sponsoraftale, som betyder at Fotodigital v/ Viggo K. Pedersen bidrager økonomisk til Erhvervsrådets arbejde. Vi vil her takke Fotodigital v/ Viggo K. Pedersen for støtten og opbakningen.

Fotodigital Logo

Erhvervsrådet vil samtidig oplyse vore medlemmer at vi har plads til flere sponsorer. Tag kontakt til erhvervschef Poul Jensen på tlf. 25 13 32 02 for en drøftelse af mulighederne.

 

Fra medlem til medlem

RIPO har et specielt godt tilbud.

Vor Frue Kirke i stentøj - kirken er en Trip Trap model i scala 1:300. En yderst detaljeret udgave, og som et kuriosum, modellen har de grønne kobbertage. En oplagt gaveide der repræsenterer Kalundborg og byens slogan: 5-tårnet service. Pris ved køb af minimum 10 stk.: 255.55 kr. incl. moms pr. stk.

RIPO v/ Richard Poulsen, Fr. Andersensvej 6a, 4400 Kalundborg

tlf.: 59511428 -  mobil 20992814.

 

Har du en nyhed eller anden meddelelse, du ønsker udsendt med nyhedsbrevet, se mere her  

 
Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet så klik her

Kalundborgegnens Erhvervsråd

Kalundborgegnens Erhvervsråd